Cykling efter en nat med for lidt søvn

I nat har jeg ikke sovet godt og heller ikke nok. Derfor planlagde jeg en rute på 50 km, som jeg mente at jeg sagtens kunne klare. Jeg sad dog ikke længe på cyklen før jeg skiftede mening og forsøgte at finde en løsning hvor jeg kunne korte ruten ned.

Facts om cykelturen:

Distance 34,29 km

Samlet stigning: 323 m

Tid: 1:11:04

Maksimal stigning: 99 m

Gennemsnitsfart: 29,0 km/t

Maks hastighed: 55,7 km/t

Jeg har brugt Strava appen til at måle hastighed, tid og distance med.

Cykelruten var imod Skørping og dermed også tæt på Rebild Bakker – og de mange andre bakker der er i området. Det kan tydeligt ses på den samlede stigning der var på den relativt korte rute. Gennemsnitsfarten var ny rekord, så måske var benene ikke lige så mærket af den manglende søvn som hovedet var.

De 50 km blev i hvert fald kortet ned til knap 35, og jeg følte ikke at der var ret meget mere at skyde med da jeg kom hjem, så jeg synes umiddelbart selv at det var det rigtige valg. Men når jeg så kigger data efterfølgende, bliver jeg i tvivl.

Så længe jeg ikke skal køre løb eller har sat nogen vilde mål i forhold til performance, er det nok smart nok at lytte til hovedet og kroppen og ikke forcere på en dag hvor jeg godt ved at jeg ikke har sovet nok. Det kan bare være svært at acceptere, når jeg normalt er vandt til bare at presse på og presse på.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top