Efter et par år hvor jeg har været minimalt aktiv grundet sygdom, kom jeg i gang med at gå og efter noget tid med gode gåture, forsøgte jeg at sætte lidt mere tempo på, selvom jeg godt vidste at jeg havde et knæ der ikke havde det alt for godt, og nu hvor city biken er blevet vasket, smurt og efterspændt, er det blevet tid til at komme op på cyklen og få lidt km i benene, mens jeg forsøger at få lavet plads til den gamle racercykel hjemme.
Jeg har det bedst når der er motion eller anden fysisk aktivitet i hverdagene, og denne dag blev det til den første cykeltur, bare for at motionere alene i mange år.
Facts om cykelturen:
Distance 15,72 km
Samlet stigning: 99 m
Tid: 41:58
Maksimal stigning: 64 m
Gennemsnitsfart: 22,5 km/t
Maks hastighed: 34,6 km/t
Jeg har brugt Strava appen til at måle hastighed, tid og distance med.
På den sidste del af ruten var der grusvej og her fandt jeg ud af at kæden ikke var stram nok, så den hoppede af. Så jeg måtte stå af og få kæden på og cyklede meget langsomt de sidste 2 km.
En ok første tur hvor jeg fik gang i benene og hvor jeg kunne mærke at cyklen ikke er helt hvor den skal være. Kranken er gået, så det påvirker i høj grad hvor meget effekt der overføres fra benene igennem pedalerne og ud i cyklens fremdrift. Det skal jeg have fundet ud af hvad jeg gør ved eller om jeg vil gøre noget ved det. Grebene på cyklen er så gamle så de er ved at gå i opløsning, så mine håndflader var sorte efter turen, så de bør også skiftes. Der er også flere andre ting på cyklen som trænger til en udskiftning og derfor er overvejelserne lige nu om det er hele cyklen eller dele af den der skal udskiftes.
